UDBYDES IGEN SOMMER 2025 - giv et kald hvis I vil på listen tel. 20288226.
Tag med dit barn (8-14 år) på en fantastisk tur på SUP board langs Stevns Klint, hvor i sammen oplever, spor fra tiden hvor dinosaurerne levede, og havet hvor kæmpe mosasaurerne boede.
Turen går fra Rødvig sandstrand til Boesdal. Undervejs på turen er der flere stop ind på stranden bl.a ved fiskeleret, hvor I møder Lucky. Ved hvert stop finder/indsamler vi materialer til fremstilling af drømmefanger eller dino.
Ved Boesdal vil der være frokost efterfulgt af kreativt værksted, hvor der laves en drømmefanger eller dinosaur efter eget valg. Turen rundes af med en rundvisning på Experience.
Glæder os til at være sammen med jer,
Kærligst Lise Høeg og Hellesophia Hermann - LimeLight SUP Tours
OVERORDNET PLAN FOR DAGEN:
Kl. 09.00 Mødes, velkomst og skift til våddragt og svømmevest
Kl. 10.00 Sikkerhedsinstruks
Kl. 10.15 På vandet
Kl. 12.00 Frokost og fremstilling af drømmefanger eller dino
Kl. 14.00 Omvisning på Stevns Klint Experience
Kl. 14.45 Afrunding
Kl. 15.00 Mulighed for gratisbus eller gå ad trampestien til Rødvig
Turen er beregnet på 1 barn sammen med 1 voksen.
Ialt er der plads til 10 personer (altså 5 børn med hver sin voksen)
Arrangementet er muliggjort med støtte fra Nordea Fonden og Stevns Klint Experience
Dette leverer vi:
2 SUP instruktører/guide med lokalkendskab
Frokost
Udstyr
Board
Våddragt
Svømmevest
Dykkermaske
I skal selv medbringe:
- Badetøj til under våddragten
- Windbreaker (mod vindafkøling)
- Solcreme
- Skiftetøj
- Håndklæde
- Snacks og drikkelse i drybag
Er du i tvivl om noget, så tøv ikke med at ringe til Hellesophia Hermann på 20288226
LimeLight SUP Tours er opstået som følge af begejstringen for SUP, havet og Stevns Klint.
For os er klinten næsten magisk og lidt farlig. Den indeholder fortællinger, der skal opleves i trygge rammer. Deraf kom idéen om at være guide for andre, der vil se og mærke klinten helt tæt på.
På en SUP-tur langs Stevns Klint kan du, f.eks. sammen med din familie opleve storslået natur og enestående verdensarv.
Og du får mulighed for at fange drømme og dinosaurer.
Stevns Klint er nemlig på UNESCO’s Verdensarvsliste, fordi det er det bedste sted i verden at se fiskeleret, der markerer den asteroide, der ramte Jorden for omkring 66 millioner år siden og forandrede vores planet for altid.
Asteroiden førte til en masseudryddelse, hvor mere end halvdelen af Jordens dyrearter uddøde – herunder dinosaurerne. Men den førte også til en ny begyndelse.
Den fortælling kan du høre meget mere om på en guidet SUP-tur med LimeLight SUP Tours.